Løvens Hule-succes vil til hovedstaden igen efter at have fået "sparket"
"Butik i København?".
Sådan skriver Errant-direktør, Christian Fuglsang Pedersen, på LinkedIn, i et forsøg på at genoplive skovirksomhedens fysiske tilstedeværelse i den danske hovedstad.
Errant startede med sin første butik i Aalborg i slutningen af oktober og udvidede siden med en lignende i København i midten af 2022.
Den lukkede dog i løbet af 2023, hvor udlejeren opsagde lejemålet og gav Errant "sparket", skriver Christian Fuglsang Pedersen i sit opslag.
Men nu er stifterne bag Løvens Hule-succesen altså klar på at give hovedstaden et nyt skud.
Errant-direktøren søger efter et lokale, man kan "leje med et eller flere brands for at holde udgifterne nede".
Errants Aalborg-butik flyttede desuden i løbet af sidste år i nye og større lokaler.
Læs også: Aalborgensisk sneakerbrand lancerer samarbejde med Nicklas Bendtner
Overskudstilbagegang
Errant kom tidligere på året med regnskab for 2023 - og selvom underskuddet var kraftigt svundet ind, vidnede aktiviteten i selskabet også om et øget salg.
- Det mindre overskud var egentlig kalkuleret i forhold til den strategi, vi havde lagt for året. De penge, vi måtte tjene, ville vi gerne geninvestere, så vi kunne vækste yderligere.
- Når vi tjener en krone, geninvesterer vi den, og får vi så to kroner ud af det, geninvesterer vi dem yderligere, forklarede Christian Fuglsang Pedersen dengang til RetailNews.
Regnskabsår | 2023 | 2022 |
Valuta | DKK | DKK |
Nettoomsætning | - | - |
Bruttofortjeneste | 628.000 | 423.000 |
Resultat af primær drift | - | - |
Resultat før skat | 18.000 | 188.000 |
Årets resultat | 13.000 | 146.000 |
Balancestatus | 1.866.000 | 1.697.000 |
Egenkapital | 652.000 | 639.000 |
Antal ansatte | 2 | 3 |
Kilde: CVR |
Artiklen er en del af temaet Løvens Hule.